top of page

DIN HUND HAR BRUG FOR VENNER, MEN IKKE TILFÆLDIGE INTERAKTIONER!

Vores hunde er sociale dyr.

For hunde, er det sociale engagement en meget stærk motivator og kan endda, blive prioriteret frem for mad og søvn. Fordelen ved social adfærd, for vores hunde er godt understøttet af forskning, og leg med samme art, understøtter den motoriske og sociale udvikling og alt tyder på, at det får dem til at føle sig glade (Sommerville et al., 2017). Vi ved også, at hunde, der er blevet isoleret fra moderen og søskende i en tidligere alder, er mere tilbøjelige til at udvise socialt underskud, og på samme måde har unger taget fra deres mor for tidligt i større risiko for adfærdsproblemer i fremtiden (Dietz et al., 2018).



Så når vi ser på denne forskning, så burde vi vel sigte efter, så mange sociale interaktioner som muligt?!

Desværre er det ikke helt så enkelt!!!

Man har nemlig også via forskning, fundet ud af, at hundes besøg i hundeparker, resulterer i en stigning i stresshormonet cortisol for de fleste hunde (Carrier et al., 2014). Specifikt var hunde, der viste krum eller lav kropsholdning, mens de var i hundeparken, mere tilbøjelige til at vise øgede cortisolniveauer (Carrier et al., 2014). Mest bekymrende er dog, at undersøgelsen viste at 98 % af de undersøgte hunde, udviste mindst én stressrelateret adfærd, mens de var i parken.


Det er jo ikke så gode nyheder, da det indikerer, at mange hunde ikke har den bedste tid, mens de er i hundeparken, hvilket faktisk går imod, formålet med at tage i hundeskov. Det betyder også, at interaktion med masser af ukendte hunde hver dag, faktisk er en ret stressende oplevelse for vores hunde. Så selvom det er en vigtig færdighed at kunne klare sig i en vanskelig social situation, kan vi ikke tælle besøg i hundeparker o.lign. som en fornøjelse eller berigelse. Forhøjede kortisolniveauer er også forbundet med en stigning i amygdala-aktivitet (frygtcentret i hjernen), hvilket betyder, at hunde ofte er mere reaktive, indtil cortisolniveauet vender tilbage til baseline (van Stegeren et al., 2007).


Hvad er så normalt socialt samvær for hunden?


Hvis vi ser på undersøgelser af fritgående hunde, kan vi se, at hunde ofte observeres i, at leve inden for sociale grupper, som deler ressourcer og territorium (Font, 1987), nogle gange fouragerer socialt (Majumder et al., 2013) og ofte vælger at sove tæt på hinanden (Bódizs et al., 2020). Hunde uden for sociale grupper har en tendens til at undgå hinanden, og når de interagerer, er disse interaktioner almindeligvis agonistiske (aggressiv, underdanig eller defensiv adfærd) (Pal, 1998).


Det betyder så at JA, vores hunde har brug for social interaktion, men det er primært blandt deres egen sociale gruppe. Det kan involvere leg, men også roligere aktiviteter såsom fouragering og søvn. Der er ikke rigtigt noget bevis for nogen fordel ved social interaktion med ukendte hunde. Og det kan være stressende for dem, fordi de har, faktisk udviklet sig til at forvente, at interaktioner med ukendte hunde er agonistiske.


Men for pokker, hvilken slags social interaktion, skal vi så give vores hunde?

Hvis vi ønsker at imødekomme vores hundes sociale behov ud fra et evolutionært perspektiv, er vi nødt til at tænke på, hvordan vi etablerer regelmæssige venskaber for hunde, for at sætte dem i stand til at danne sociale grupper. Dette kan være i form af flere hunde i samme husstand, eller en hund fra en anden husstand, som din hund ser regelmæssigt.


Indholdet af samvær er også vigtigt. Social tid bør ikke kun være baseret på leg, men også tilskynde til social søvn, fouragering, pleje og udforskning. Alle disse er svære at opnå med ukendte hunde mødt på gåture. Men at have en fast ven betyder, at hunde kan bruge tid på at dele et territorium og udforske nye steder sammen. Giv din hund den gave, at have en hundeven eller to.


Vi ved også, at social tid med faste hundevenner, kan have en stor effekt på at forbedre hundes selvtillid. Cimarelli et al. (2021) fandt, at hunde med stærkere tilhørsforhold var mere selvsikre, når de stod over for stressfaktorer, dette er kendt som social buffer. Dette var en effekt fundet hos hunde, der havde været i stabile sociale grupper, hvilket igen indikerer, at kvaliteten af relationer er nøglen til den sociale buffereffekt.


Husk endelig, at dette ikke gælder for alle hunde.

Nogle hunde er bare ikke sociale. Dette kan skyldes dårlige oplevelser i fortiden, mangel på socialiseringsmuligheder eller blot præferencer. Det er fint for hunde at vælge ikke at være sociale. Der er masser af andre gode måder, du kan berige din hunds liv på.


Men hvis du har en social hund, så sørg for, at den har en god hundeven eller to.

Find gerne hundevenner der matcher i størrelse og sind. Ikke alle racer leger ens, så tag et kig på typen” af din hund – er det en hyrdehund, jagthund, selskabshund etc.

Tag også gerne et kig, på ejeren af den anden hund – I skal jo også helst være enige om, hvordan hundemøderne foregår.

Hundemøder skal opsættes korrekt, og kropssprog skal overvåges for at sikre, at hundene er trygge og hygger sig (en hundetræner kan hjælpe med dette 😉 ).

Og når du har fundet din hund en god hundeven, så sørg for at fortsætte med dette, da de langsigtede fordele er store.


God hundeleg derude… 😊


506 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page