top of page

Er “positiv træning” blevet en misforstået størrelse?

I de senere år, er der dukket flere og flere sager op, inden for adfærdsrådgivning, som vi må betegne som “curling hunde”. Ganske som med curling børn.

Hunde der er blevet pleaset igen og igen. Som har fået lov til, at styre ejernes liv og hverdag, og derfor måske er blevet ganske uudholdelige at leve sammen med.

Opmærksomhedskrævende adfærd vælter frem og hunde der: hopper op, bider i arme, har voldsom hilse adfærd, stjæler børnenes legetøj, osv. bliver flere og flere.


Om det er, at vi grundet vores “dårlige samvittighed” pga. for lidt tid, giver både børn og hunde, hvad “de peger på” eller om det er fordi vi gerne vil fremstå som superforældre, om det så er for børn eller hunde, på de sociale medier, skal jeg ikke gisne om. Men fakta er at curlingbørn er der mange af og desværre også curling hunde.

Hunde hvor ejerne “bærer” dem frem i livet og lever med alskens unoder, for vi skal jo ikke sig nej, til lille Fido. Hunde som aldrig selv får lov til at prøve sig frem fordi ejerne, i bedste mening vel og mærke, har rullet den røde løber ud og fjernet alle bump på vejen. Eller hunde der aldrig får sat grænser, for “vi må jo ikke sige nej, til vores hunde”.


Det er her jeg tænker, om vi der er uddannet i og arbejder med positiv træning, har husket at fortælle vores kursister, at lille Fido ikke tager skade, af et nej nu og da. At hunde, ganske som med børn, har brug for retningslinjer og grænser.


Har vi husket at fortælle de nye hundeejere, at vi ganske vist på træningspladsen belønner korrekt adfærd og ignorerer dårlig adfærd, men at det ikke nødvendigvis gælder i hverdagen og i hjemmet.

Og her taler jeg IKKE om at vi skal hverken råbe af vores hunde eller straffe dem. På ingen måde. Men at det er ok at sætte grænser og retningslinjer i hverdagen.


Et typisk scenarie er, at lille Fido hopper op af ejer i ønsket om kontakt. Hvis vi ikke ønsker at Fido skal fortsætte med dette, er vi nødt til at gøre noget ved det. Det kan ikke ignoreres væk. Det er faktisk en rigtig dårlig ide, da ignorering giver frustration hos hunden og frustration ofte giver mere af den uhensigtsmæssige adfærd. Så at vende ryggen til er IKKE løsningen.

Det er så heller ikke løsningen at skælde ud eller blive korporlig, det giver kun frustration og ødelægger relationen mellem hund og ejer.


Se det er lige her forvirringen opstår.

Vi må ikke skælde ud eller tage fat i hunden. Det er “no go”!

Vi må ikke vende ryggen til, så vi undgår det frygtede “nej”. Og dermed ignorere, som vi har lært på træningspladsen.

Hvad pokker skal vi så gøre? Hvad er det der “positiv træning” så?


Igen så er ignorering, af det vi ikke vil have, kun når vi lærer hunden en ny kompetence og dermed indgår i en træningsrelation. Lige der ønsker vi at hunden tilbyder adfærd, så vi kan sortere i, hvad vi gerne vi have og dermed belønner og hvad vi ikke vil have og dermed ignorerer. Men også her, skal vi passe på at Fido ikke bliver frustreret over at “fejle” igen og igen. Hvorfor vi skal være super skarpe til, at sætte vores hund op til succes. Men det er en helt anden snak og et andet blog indlæg.

Så tilbage til Fido der hopper op.


Helt grundlæggende, så skal vi ALTID tænke på, at når vores hund gør noget vi ikke ønsker, som f.eks. At hoppe op, hvad ønsker vi så den gør i stedet???

Her handler det også om, at sætte vores hund op til succes. Og rose og belønne for korrekt adfærd.

Så igen Fido hopper op…. Vi vil have at Fido ikke hopper op.

Hvilken adfærd er ikke kompatibel med at hoppe op? Det er fire poter på gulvet.

Ergo vi skal træne hunden i, at holde fire poter på gulvet. Og hvis hunden skal sættes op til succes, så skal den adfærd trænes uden for kontekst. Altså den skal ikke til en start trænes når ejer lige er kommet hjem fra arbejde eller når der kommer gæster.

Den skal trænes når alt er roligt og der i bund og grund ikke er nogen grund til at hoppe op. Og derefter kan vi langsomt hæve sværhedsgraden, så hunden stadig får succes.


Så for at komme tilbage til curlinghunden, så er det ok at sætte grænser og have retningslinjer i forhold til vores hunde. Det er bare vores job, som hundeejere at lære vores hunde, den mest hensigtsmæssige adfærd. Vores hunde kommer ikke forprogrammeret, så det er vores ansvar at lære dem, hvilken adfærd der er ønskelig i enhver kontekst.

Og det kan indlæres med positiv træning og masser af belønninger. Hunde gør hvad der kan betale sig. Så hvis hunden bliver belønnet en masse for at sidde, vil den hurtigt vælge dette som en foretrukken adfærd.


I forhold til curling hunden, så har vores hunde også brug for, at prøve sig frem. Så hvis vi curler hunden frem i livet, vil den ikke have så meget modstandskraft, når den møder en udfordring.

Konceptet med positiv træning, handler ikke om aldrig at sige nej. Det handler heller ikke om, at hunden skal hjælpes igennem alt. Det handler nemlig lige præcis om, at hunden får lov til at prøve sig frem, at byde ind med adfærd og faktisk har et valg.

Den kan løbe til højre og få en godbid. Eller den kan løbe til venstre og der sker ingenting. Hunden vil som ofte vælge at løbe til højre, hvor godbidden er. Men vigtigt er, at den har fået et valg. Den er aktiv spiller i sit eget liv og skal ikke bare adlyde en “kommando”.

Det er positiv træning, der giver empowerment til hunden.

At lade Fido gøre lige som den har lyst til, er ikke positiv træning. At hjælpe Fido ved at servicere den 24/7 er ikke positiv træning. At give Fido et stykke legetøj, fordi den bider i din arm, er ikke positiv træning.


Positiv træning er at sætte Fido op til succes. At lære hunden, hvad vi gerne vil have, så vi kan belønne dette, frem for at skulle sige nej igen og igen.

For når vi siger nej, hvad betyder det så for hunden? Måske ved den slet ikke hvad nej betyder, men reagerer bare på, at vi er vrede? Måske har den lært, at nej betyder “stop din adfærd”, men hvad skal den så? Du er lige kommet hjem og den er så glad for at se dig. Den har brug for at vise det, den har brug for at komme af med al den energi, der er ophobet i den lille (eller store) krop. Så kan et “nej” eller “ned” bare ikke stå alene. Så er vi nødt til, for at hunden får succes, at have lært den en anden adfærd, vi så kan bede den om.


Så helt tilbage til: Er positiv træning blevet en lidt misforstået størrelse?

Fra det jeg hører på træningspladsen, så ja indimellem er det.


Mine hunde har fået grænser og retningslinjer, ganske som min søn har.

De ved godt, hvad der er “go” og hvad der er “no go”. For det meste, har jeg trænet den adfærd jeg gerne vil have, så jeg kan sætte den ind i konteksten, når det er aktuelt. Nogen gange har jeg måttet tænke meget grundigt over, hvad jeg skulle træne i de enkelte tilfælde. Og nogen gange, har jeg måttet skifte en adfærd ud, fordi det ikke har fungeret.

Der kommer også situationer, hvor et “nej” eller “stop” hedder det hos os, er aktuelt. Mine hunde har lært, at nej betyder “stop det du har gang i lige nu” og jeg følger det altid op, at et signal til, hvad de så skal gøre.

Kan være min gamle hund, der er af vogtende racer og dermed ofte alarm gøer, det kunne være af en fragtmand. Så hedder det “Karla – stop” og derefter et f.eks. “Det er ok - kom her”. Så ved hun godt, at hun 1. Skal stoppe sin gøen, 2. Det er ok at bilen og manden er der, 3. Hun kommer hen til mig og får, for det meste, en godbid for det.

Håber det giver mening.


Du kan altid række ud til mig eller en anden uddannet træner, indenfor positiv træning.

Vi vil altid kunne forklare hvad det handler om, så du får hele billedet med.


God træning med Fido.


325 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page