Træningsfilosofi
Filosofien bag min hundetræning, er grundlæggende at sætte hunden op til succes. At understøtte samarbejdet og relationen mellem hund og ejer. At hjælpe hundeejere med at få en glad, initiativrig og velfungerende hund og at hunden får det bedst mulige liv.
Vores hunde er ikke forprogrammeret, til at være familie-, trænings- eller brugshunde. Så når vi får en lille 8 ugers hvalp hjem, er den ikke indkodet med, hvad den må og ikke må. Den har ingen anelse om, hvordan den forventes at skulle opføres sig i et menneskehjem.
Derfor er det os, vi menneskers ansvar at hjælpe hvalpen til, at kunne eksistere og navigere i vores, til tider meget underlige, menneskeverden. Vores hunde kan godt være både glade, gode samarbejdspartnere og ganske velfungerende uden vi skal sige nej hele tiden, irettesætte og kommandere.
Helt grundlæggende skal vi prøve at vende det om, så i stedet for hele tiden at have fokus på det vi ikke vil have, så prøve at have fokus på det vi gerne vil have. Belønne det ”rigtige” og ignorere det ”forkerte”. Dette skaber en initiativrig hund, der har en aktiv rolle i sit eget liv. Det styrker i den grad samarbejdet mellem hund og ejer, så hunden aktivt og frivilligt vælger ejeren og træningen til.
Er det ikke bare federe, når vores hunde selv byder ind til samarbejdet, fordi de synes det er sjovt i stedet for at de kun er med, fordi vi siger de skal? At den ”reagerer på dine signaler”, fordi den ved der kommer noget godt til den kontra at ”den lystrer på dine kommandoer”, fordi den i bund og grund er bange for at få skæld ud?
Jeg vil så gerne hjælpe hundene og deres ejere til den bedste relation. Derfor arbejder jeg med belønningsbaseret træning. Mine hunde får da løn for at arbejde. Ville du arbejde uden løn?
Lad os indse det. Vores hunde gør, hvad der kan betale sig. Så hvis de får en belønning for at sætte sig, men ikke for at lægge sig, så vil de sætte sig. Derfor virker belønningsbaseret træning. Kort sagt.
Så hvis vi belønner den adfærd vi gerne vil have og ignorerer den adfærd vi ikke vil have, så får vi mere af den adfærd vi godt vil have. Igen kort sagt.
Så hvorfor stjæler hunden mad på bordet? Svaret ligger ovenover, fordi det kan betale sig. Den fik jo maden. Jamen hvorfor gør den det, når nu den får skæld ud for det? Fordi madens værdi er højere end den negative del ved ”skæld ud”. Og desuden lever hunden i nuet. Så der er mad på bordet nu. Det lugter godt, så den tager det. I det øjeblik tænker den ikke på, at den får skæld ud bagefter. Så ”skæld ud” virker ikke særlig godt. Men var hunden nu blevet sat op til succes, så havde der slet ikke været mad på bordet, den kunne få fat i, i første omgang.
Der er selvfølgelig meget mere i det end som så, bla. hvordan vi undgår ovenstående scenarie. For hunde tager jo både gode og dårlige erfaringer med dem, trods alt. Desuden er de rigtig gode til at ”selvbelønne” hvilket er en faktor vi også skal tage med. Men alt dette kunne jeg blive ved om, side op og side ned. Der ligger oceaner af spændende læringsteori bag, som jeg elsker at nørde i og omsætte til praktisk træning og læring.
Helt generelt vil jeg altid stå fast på, at belønningsbaseret og positiv træning virker og er det mest effektive til at få en glad og lydig hund, der elsker at samarbejde. Derfor arbejder jeg med frivillig adfærd og er stor fan af markørsignal (klikker) i min træning. Dette er dog ikke en betingelse, men igen ligger der en del læringsteori bag, hvorfor markørsignalet er så effektivt.
Klikkertræningen og hele konceptet bag med empowerment og positiv forstrækning, er i min optik det bedste og etisk mest korrekte valg af træningsform.
