Din hund prøver IKKE at dominere dig!!
- Gitte Nielsen
- 15. mar.
- 3 min læsning
Myten om alfa, flok og dominans lever desværre i bedste velgående. 🤔
Mange hundeejere har hørt, at hunde forsøger at dominere deres mennesker, og at man derfor skal være “lederen af flokken”. Denne idé er stadig meget udbredt i hundetræning.
Men moderne forskning i både ulve og hunde giver et langt mere nuanceret billede.☝️
Ulve lever i familiegrupper
Ulve er sociale dyr, men en ulveflok er ikke en gruppe, der konstant konkurrerer om dominans.
En flok består typisk af et forældrepar og deres afkom. Strukturen handler derfor først og fremmest om familie og samarbejde.
Ulve samarbejder om jagt, opfostring af unger og forsvar af territorium. Det er nødvendigt, fordi de jager store byttedyr, som ikke kan nedlægges alene.
Hvor kommer idéen om “alfa” fra?🙄
Forestillingen om en “alfaulv” stammer fra et studie af ulve i fangenskab fra 1940’erne. Ulvene i studiet var ikke beslægtede og blev holdt sammen i et begrænset område, hvor de måtte konkurrere om ressourcer.
Under disse unaturlige forhold opstod der mange konflikter, og en af ulvene blev beskrevet som “alfa”.
Senere opfordrede forskeren bag studiet selv til, at man ikke brugte disse konklusioner til at beskrive ulves naturlige adfærd. Fordi et nyt studie af samme forsker, viste noget helt andet, nemlig at ulve lever i familiegrupper.
Alligevel spredte idéen sig og blev senere brugt til at forklare hundeadfærd. Hvor mærkeligt er det lige?
Hunde er ikke ulve🙄
Selvom hunde og ulve deler en fælles forfader, lever de ikke på samme måde.
Hunde har gennem tusinder af år tilpasset sig et liv tæt på mennesker. De behøver ikke samarbejde om jagt eller leve i stabile familiegrupper for at overleve.
Studier af fritlevende hunde viser, at de ofte danner løse og midlertidige grupper. De finder typisk føde alene eller i små grupper, og relationerne mellem hundene er fleksible.
Der findes ikke en fast “alfa” eller et rigidt hierarki.
Hunde forsøger som regel at undgå konflikt
For dyr kan skader have alvorlige konsekvenser. Derfor vil hunde ofte forsøge at undgå konflikter.
Meget af hundes kropssprog handler netop om at kommunikere og forebygge konflikt.
Signaler, der ofte bliver tolket som “dominans” eller “underkastelse”, er i mange tilfælde bare en måde at skabe afstand eller vise, at man ikke er en trussel.
Dominans er heller ikke en drivkraft bag aggression. Når hunde reagerer aggressivt, hænger det oftest sammen med frygt, stress, smerte eller tidligere erfaringer.
Når dominans bliver en forklaring
Dominansteorien kan give en enkel forklaring på adfærd, men den kan også føre til, at man forsøger at kontrollere hunden gennem pres eller straf.
Nogle gange kan sådanne metoder se ud til at virke, fordi hunde ændrer adfærd for at undgå ubehag eller konflikt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hunden føler sig tryg.
En anden måde at forstå hunde på
Relationen mellem menneske og hund behøver ikke at handle om magt eller rang.
I stedet kan vi være nysgerrige på, hvad hundens adfærd fortæller. 👇
Adfærd er en form for kommunikation, og den hænger tæt sammen med hundens følelser og behov.
Når vi forsøger at forstå årsagen bag adfærden – i stedet for kun at reagere på den – kan vi skabe mere varige forandringer og samtidig styrke relationen mellem menneske og hund.❤️
Så lad os nu skylle den alfa myte ud med badevandet. 🙏
En underholdende cartoon forklaring af David Mesh og Alfa konceptet
Læs mere her: https://davemech.org/wolf-news-and-information/
Referencer:
Bradshaw, J.W.S., Blackwell, E.J., & Casey, R.A. (2009). Dominance in domestic dogs – useful construct or bad habit? Journal of Veterinary Behavior.
Boitani, L. & Ciucci, P. (2007). Behaviour and social ecology of free-ranging dogs. In: Jensen, P. (Ed.), The Behavioural Biology of Dogs. CABI Publishing, pp. 147–165.
Mech, L.D. (1999). Alpha status, dominance, and division of labor in wolf packs. Canadian Journal of Zoology.
Cafazzo, S., Valsecchi, P., Bonanni, R., & Natoli, E. (2010). Dominance in relation to age, sex, and competitive contexts in a group of free-ranging domestic dogs. Behavioral Ecology.
Bonanni, R., Cafazzo, S., Fantini, C., Pontier, D., & Natoli, E. (2017). Social structure of a population of free-ranging dogs: evaluation of the effects of anthropogenic food resources. PLoS ONE.
Trisko, R.K., Smuts, B.B., & Sandel, A.A. (2016). Affiliative behaviour in free-ranging dogs. Behaviour.
Range, F., Ritter, C., & Virányi, Z. (2015). Testing the myth: tolerant dogs and aggressive wolves. Proceedings of the Royal Society B.
Kommentarer