Empowerment - hvad er nu det?
- Gitte Nielsen
- 14. mar.
- 3 min læsning
Empowerment-træning – når hunden lærer at håndtere verden, ikke bare adlyde.☝️

Mange hundeejere kommer til træning og især hos en adfærdsrådgiver, fordi noget er blevet svært.
Hunden gør af andre hunde, bliver urolig i nye situationer eller har svært ved at finde ro osv.
I sådan nogle situationer kan det være fristende at fokusere på mere kontrol:
Flere kommandoer, mere styring og tydeligere regler. Men nogle gange er det bare slet ikke det, hunden har brug for.
Nogle hunde mangler i stedet erfaring med hvordan de selv kan håndtere det, der er svært.
Her kan empowerment-træning være en hjælp.

Hvad siger Den Danske ordbog:
Hvad betyder empowerment i hundetræning?
Empowerment handler grundlæggende om at gøre hunden mere kompetent i sin egen adfærd.
I stedet for kun at lære hunden, hvad den skal gøre på signal, arbejder man med at give den erfaringer med:
at observere i stedet for at reagere
at vælge rolig adfærd
at kunne trække sig fra det, der er svært
at finde løsninger selv
Når hunden gentagne gange oplever, at dens egne valg virker, vokser både tryghed og handlekompetence.
Hvorfor kan det gøre en forskel?
Mange udfordringer i hundeadfærd handler ikke om manglende lydighed, men om usikkerhed eller manglende strategier.
En hund der gør af andre hunde, forsøger ofte at skabe afstand.
En hund der bliver stresset i nye miljøer, kan mangle erfaring med at undersøge situationen i sit eget tempo.
Hvis hunden igen og igen kommer i situationer, hvor den ikke kan påvirke det der sker, kan stressniveauet stige.
Omvendt ser vi ofte det modsatte, når hunden får mulighed for at:
tage information ind
vælge afstand
vælge rolig adfærd
Det giver bedre forudsætninger for læring.
Hvordan ser det ud i praksis?
Empowerment-træning handler sjældent om én bestemt øvelse. Det er mere en måde at strukturere træningen på.
Ofte arbejder man med:
Små skridt
Træningen tilpasses, så hunden kan lykkes ofte. Det reducerer frustration og gør det lettere for hunden at blive i tænkning frem for at reagere.
Mulighed for valg
Hunden får plads til at observere og vælge, i stedet for at blive presset ind i situationer.
Ro før krav
Før vi beder hunden om en bestemt adfærd, hjælper vi den med at finde det niveau hvor den faktisk kan lære.
Problemløsning
Øvelser hvor hunden selv kan finde ud af, hvad der virker, kan være med til at opbygge selvtillid.
Hvad kan empowerment-træning hjælpe med?
Tilgangen bruges ofte ved hunde der:
reagerer kraftigt på andre hunde
bliver usikre i nye miljøer
bliver frustrerede i line
har svært ved at regulere sig selv
er sensitive
Men principperne giver også mening i helt almindelig hverdagstræning.
Mange oplever, at hunden bliver mere rolig, mere samarbejdsvillig og bedre til selv at vælge hensigtsmæssig adfærd.
En lille ændring i perspektiv
Når man arbejder med empowerment, ændrer spørgsmålet i træningen sig en smule.
Man kan sige, at i stedet for kun at spørge: “Hvordan får jeg hunden til at gøre det rigtige?”
bliver spørgsmålet også: “Hvad har hunden brug for for at kunne vælge det rigtige?”
Det kan virke som en lille forskel.
Men i praksis kan det gøre en stor forskel for både hundens tryghed og samarbejdet mellem hund og ejer.❤️
Læs som den sensitive hund: Sensitive hunde (High Vigilant) – når nervesystemet arbejder på højtryk



Kommentarer