Hundens mad er meget mere end ernæring – bruger du mulighederne?

Mange hunde får deres daglige motion, mad og omsorg. Men får de også mulighed for at bruge deres naturlige evner og adfærd?

Som adfærdsspecialist møder jeg mange hunde, hvor den mentale aktivering fylder meget lidt i hverdagen.

Hunden kommer ud at gå en tur eller to, får sin mad serveret i en skål og tilbringer ellers en stor del af dagen i hjemmet.

Nogle hunde har endda adgang til deres foder hele dagen.

Det er ofte velment. Hundeejeren ønsker, at hunden skal have det godt og aldrig mangle noget.

Men vi overser nogle gange, at hundens behov handler om meget mere end at blive mæt og få motion.

Hunde har også behov for at undersøge, søge, snuse, tygge, lære og bruge deres sanser.

Og netop her kan den daglige fodring spille en langt større rolle, end mange er klar over.

Mental aktivering er ikke bare underholdning

Når vi taler om mental aktivering, tænker mange på aktivitetslegetøj, træningsøvelser eller forskellige opgaver, som hunden skal løse.

Men der er et lidt bredere begreb, som er vigtigt at kende: berigelse.

Berigelse handler om at give hunden muligheder for at udføre adfærd, der er naturlig og meningsfuld for den.

Det kan være at søge efter føde, undersøge dufte, tygge, udforske omgivelserne eller selv træffe små valg i hverdagen.

Det handler altså ikke nødvendigvis om at lære hunden noget nyt eller gøre den mentalt træt.

Det handler om trivsel.

En hund kan sagtens være fysisk træt efter en lang gåtur og samtidig have fået meget lidt mulighed for at bruge sin næse, undersøge omgivelserne eller arbejde selvstændigt.

Derfor kan mental aktivering og berigelse være et værdifuldt supplement til den daglige motion.

Næsen – en af hundens vigtigste sanser

Hundens lugtesans spiller en helt central rolle i dens måde at opleve verden på.

Hvor vi mennesker i høj grad orienterer os visuelt, bruger hunden sin næse til at indsamle information om omgivelserne.

Når hunden snuser, undersøger den ikke bare en tilfældig lugt. Den får information, som vi mennesker slet ikke har adgang til på samme måde.

Søgeadfærd er derfor meget mere end en sjov beskæftigelse.

Når hunden søger efter foder i græsset, mellem blade eller rundt omkring i hjemmet, får den mulighed for at bruge sin lugtesans målrettet.

Den arbejder selvstændigt, koncentrerer sig og bruger en naturlig adfærd, som mange hunde er stærkt motiverede for.

For mange hunde kan rolige søgeaktiviteter være en god måde at skabe meningsfuld beskæftigelse på.

Det betyder ikke, at næsearbejde automatisk får alle hunde til at slappe af. Men når aktiviteten er tilpasset hundens evner og foregår uden tidspres, kan den give mulighed for rolig, selvstændig beskæftigelse.

Hvorfor serverer vi egentlig al maden i en skål?

Prøv at tænke over, hvor hurtigt din hund spiser sin mad.

For mange hunde tager det ganske få minutter.

Og så er den aktivitet overstået.

Der er selvfølgelig ikke noget galt med en madskål. Men når vi konsekvent serverer hele foderrationen på den måde, går vi glip af en oplagt mulighed for at give hunden flere meningsfulde aktiviteter i løbet af dagen.

Vi kan nemlig bruge den samme mængde foder på en helt anden måde.

En del kan spredes i græsset, noget kan bruges til belønningsbaseret træning, og resten kan eksempelvis serveres i et egnet foderlegetøj.

På den måde bliver maden ikke kun ernæring, men også en mulighed for at søge, lære og løse opgaver.

Og det kræver ikke nødvendigvis mere tid fra hundeejeren.

Fri adgang til foder – hvorfor anbefaler jeg det ikke?

I mit arbejde som adfærdsspecialist møder jeg jævnligt hunde, der har deres tørfoder stående fremme hele dagen.

Det kan umiddelbart virke som en god løsning. Hunden kan spise, når den har lyst, og ejeren behøver ikke tænke på faste måltider.

Men til almindelige, raske familiehunde er det ikke en fodringsform, jeg anbefaler.

En af de væsentligste grunde er, at vi går glip af en værdifuld mulighed for at bruge hundens daglige foder som en aktiv del af dens trivsel, træning og mentale stimulering.

Mad er mere end noget, hunden skal blive mæt af.

Foder er en ressource, vi kan bruge til at understøtte naturlig adfærd, indlæring og samarbejde.

Når vi har styr på hundens daglige foderration, kan vi fordele den mellem forskellige aktiviteter.

En del kan bruges til søgelege, en del til belønningsbaseret træning og resten til almindelige måltider eller anden foderberigelse.

Det giver os mange muligheder for at skabe små, positive oplevelser i løbet af dagen.

Når hunden derimod har fri adgang til foder, kan det for nogle hunde mindske interessen for at arbejde med deres almindelige tørfoder. Dermed risikerer vi at overse en oplagt ressource, som allerede er en del af hundens hverdag.

Det betyder ikke, at hunden skal være sulten for at ville samarbejde. Tværtimod skal vi sikre, at dens ernæringsmæssige behov altid bliver dækket.

Fri fodring og risikoen for overvægt

En anden udfordring ved fri adgang til foder er, at det kan være vanskeligere at holde øje med, hvor meget hunden faktisk spiser.

Overvægt opstår, når hunden over tid indtager mere energi, end den forbruger. Årsagerne kan være mange, og fri fodring medfører ikke nødvendigvis overvægt.

Men når vi afmåler hundens daglige foderration, bliver det lettere at kontrollere energiindtaget og justere mængden efter hundens behov, aktivitetsniveau og vægtudvikling.

Vi får samtidig bedre mulighed for at opdage ændringer i appetitten, som i nogle tilfælde kan være et tidligt tegn på sygdom eller mistrivsel.

Brug den mad, hunden alligevel skal have

Jeg anbefaler derfor, at man ser hundens daglige foderration som mere end blot et eller to måltider.

Det er en ressource, der kan fordeles over dagen og bruges til aktiviteter, hvor hunden får mulighed for at søge, undersøge, lære og samarbejde.

Vi behøver ikke nødvendigvis give flere godbidder eller tilføre ekstra kalorier for at aktivere hunden.

Vi kan ganske enkelt begynde med at bruge en del af den mad, hunden allerede skal have.

For mig handler det ikke om, at hunden skal gøre sig fortjent til sin mad. Det handler om at udnytte de muligheder, maden giver os for at skabe en mere indholdsrig og stimulerende hverdag.

Slikke- og tyggeaktiviteter – mere end bare beskæftigelse

Ikke al mental aktivering behøver at handle om problemløsning.

Nogle gange har hunden mere gavn af en enkel aktivitet, hvor den kan beskæftige sig i sit eget tempo uden at skulle løse en vanskelig opgave.

Her kan slikkemåtter, fyldt aktivitetslegetøj og passende tyggeting være gode muligheder.

At slikke og tygge er naturlige adfærdsformer, som mange hunde finder tilfredsstillende.

Aktiviteterne kan være en måde at tilbyde hunden selvstændig beskæftigelse og variation i hverdagen.

Det er dog vigtigt at vælge aktiviteter, der passer til den enkelte hund. Nogle hunde arbejder roligt og vedholdende, mens andre hurtigt bliver frustrerede, hvis opgaven er for vanskelig.

Formålet er ikke at gøre aktiviteten så svær som muligt, men at give hunden en god oplevelse.

Når aktiveringslegetøj bliver for svært

Der findes efterhånden et stort udvalg af aktivitetslegetøj til hunde.

Foderbolde, puslespil, snusemåtter og forskellige former for problemløsningslegetøj.

Men det er ikke alt aktiveringslegetøj, der passer til alle hunde.

En opgave, der er passende udfordrende for én hund, kan være frustrerende for en anden.

Hvis hunden ikke kan gennemskue opgaven, kan vi se, at den bliver mere intens, begynder at bide hårdt i legetøjet, kradser voldsomt eller opgiver.

Det er ikke nødvendigvis tegn på god mental aktivering.

Det kan være tegn på, at opgaven er for svær, eller at hunden er blevet for ophidset.

Derfor er det vigtigt at tilpasse sværhedsgraden, så hunden får mulighed for at lykkes.

Små succesoplevelser og passende udfordringer kan være med til at udvikle hundens evne til at løse opgaver.

Det er ikke meningen, at hunden skal kæmpe sig frem til sin mad.

Fem enkle måder at bruge hundens foder på:

Du behøver ikke investere i en masse dyrt udstyr for at komme i gang.

1. Fodersøg i græsset

Spred en del af hundens tørfoder i rent græs, og lad hunden bruge næsen til at finde det. Begynd på et lille område, så opgaven er overskuelig.

2. Gem foder i hjemmet

Placér små portioner foder forskellige steder i et rum. Start med lette gemmesteder, og øg sværhedsgraden, efterhånden som hunden bliver fortrolig med aktiviteten.

3. Brug foderrationen til træning

Tag en del af hundens daglige foder fra til små træningsøvelser. Beløn ønsket adfærd, samarbejde og frivillig kontakt. Brug mere attraktive belønninger, når situationen kræver det.

4. Tilbyd slikkeaktiviteter

Brug en slikkemåtte eller et egnet aktivitetslegetøj med eksempelvis opblødt fuldfoder eller lidt vådfoder. Vælg en sværhedsgrad, hvor hunden kan arbejde ubesværet.

5. Lad hunden tygge

Tilbyd sikre og passende tyggeting under opsyn. Vælg efter hundens størrelse, tyggeadfærd og eventuelle særlige behov. Husk at medregne spiselige tyggeting i det samlede energiindtag.

Det handler ikke om at gøre hunden træt

Når jeg anbefaler mental aktivering og berigelse til mine adfærdsklienter, er formålet ikke blot at gøre hunden så træt, at den lægger sig og sover.

Formålet er at give hunden en mere indholdsrig hverdag, hvor den får mulighed for at bruge sine naturlige evner og udføre adfærd, som har betydning for dens trivsel.

Vi kan ikke løse alle adfærdsproblemer med søgelege, slikkemåtter og foderlegetøj.

Og vi skal heller ikke forvente, at hunden skal være beskæftiget hele tiden. Hvile, søvn og muligheden for at være uforstyrret er lige så vigtige dele af en god hverdag.

Men vi kan skabe bedre betingelser for hundens trivsel ved at være mere opmærksomme på, hvordan vi opfylder dens behov.

Nogle gange begynder det med noget så enkelt som at ændre måden, vi serverer dens mad på.

Så næste gang du står med hundens madskål, kan du overveje, om en del af måltidet i stedet kunne blive til en aktivitet, hvor din hund får lov til at bruge sin næse, sit hoved og sine naturlige evner.

Det er en lille ændring for os mennesker – men det kan være en værdifuld del af hundens hverdag.