top of page

Empowerment til den sensitive hund

Empowerment-træning og sensitive hunde🙏


For nogle hunde er verden mere intens end for andre.

Lyde, bevægelser, nye steder eller sociale situationer kan hurtigt blive overvældende.


Det gælder især for sensitive eller letpåvirkelige hunde, som ofte reagerer hurtigere og stærkere på deres omgivelser.


Hos disse hunde handler mange udfordringer ikke om manglende træning, men om at nervesystemet bliver presset. Når belastningen bliver for høj, kan hunden reagere med gøen, uro, undvigelse eller frustration.


Her kan empowerment-træning være særligt relevant.


Når pres gør problemet større🤔


Sensitive hunde har ofte mindre tolerance for pres i træningen. Hvis vi i svære situationer forsøger at styre adfærden meget direkte – for eksempel ved konstant at korrigere, kommandere eller styre hundens fokus – kan det faktisk øge belastningen.


Det betyder ikke, at struktur er et problem.

Men hvis hunden ikke samtidig får mulighed for at bearbejde situationen i sit eget tempo, kan stressniveauet stige. Resultatet kan være en hund, der reagerer endnu hurtigere næste gang.


Hvorfor valgfrihed kan skabe mere ro💡


For sensitive hunde kan følelsen af kontrol være afgørende.

Når hunden får mulighed for at observere, tage afstand og selv vælge rolig adfærd, falder spændingen ofte hurtigere.


Det kan for eksempel være i mødet med andre hunde:

Hvis hunden får lov til at stoppe op, orientere sig og vælge afstand, kan den ofte forblive i en mere rolig og afvejende tilstand.

Hvis den derimod bliver ført/presset direkte tættere på, kan reaktionen komme hurtigere.


Over tid kan gentagne erfaringer med “jeg kan håndtere det her” gøre situationen lettere for hunden.


De små tegn på større handlekompetence☝️


Når sensitive hunde begynder at få mere erfaring med at håndtere situationer selv, ser man ofte små ændringer i adfærden.


Det kan for eksempel være at hunden:

  • stopper op og observerer i stedet for straks at reagere

  • søger lidt mere information i omgivelserne

  • orienterer sig mod ejer uden at blive kaldt på

  • selv vælger at øge afstanden


De ændringer kan virke små udefra, men for hunden kan de være tegn på, at den begynder at have flere strategier til rådighed.


Når tryghed kommer før træning👇


Med sensitive hunde kan det være hjælpsomt at tænke træning lidt anderledes.


Før vi arbejder med specifikke signaler eller øvelser, kan det være relevant at spørge:

  • Er situationen overskuelig for hunden?

  • Har den mulighed for at vælge afstand?

  • Har den tid til at tage information ind?


Når fundamentet er tryghed og overblik, bliver læring ofte både lettere og mere stabil.


Empowerment-træning handler derfor ikke om at gøre mindre i træningen – men om at give hunden bedre forudsætninger for at kunne gøre noget selv.

At selv tænke og selv tage de rigtige valg.❤️



Læse mere om Empowerment her Empowerment - hvad er nu det?

 
 
 

Kommentarer


bottom of page