top of page

“Gø’en langs hegnet i haven” aka “Fence guarding”🫣



En adfærd, hvor hunden gør langs hegnet i haven, når nogen passerer området lige udenfor, ofte andre hunde, men for nogle hunde også bare mennesker.

Det kan være med mere elle mindre aggressivitet fra hundens side.


100% på listen over, hvad jeg aldrig ville lade min hund(e) gøre.


Og jo, det har jeg også været igennem FØR jeg vidste bedre og før jeg vidste, hvad jeg skulle gøre ved det og vigtigst, hvordan jeg skulle undgå, at det opstod.


Så i dag, ville jeg aldrig tillade denne adfærd overhovedet. OG husk nu, at jeg er positiv adfærdsrådgiver, så det handler ikke om at straffe hunden for det. MEN det handler om, ikke at give den muligheden. Aldrig, som i ever never.


For jo mere hunden får lov til denne adfærd, jo mere øver den sig i det.

OG den bliver faktisk belønnet af det.


Senariet er: Din hund er alene i haven (for det er ofte her det starter) - en hund med ejer går forbi på fortovet - din hund synes det er virkelig ubehageligt, at denne hund er så tæt på dens hjem/have/domæne, så den gør og går måske helt amok, ved hegnet.

Forståeligt nok, fra din hunds synspunkt, især hvis den har reaktiv adfærd, er en vogtende race eller andet… you name it.


Og det der sker er jo, at den anden hund går væk. Hver gang (fordi den anden hund og dens ejer, jo ikke er på en mission om at stå på fortovet foran dit hus) så din hund får en oplevelse af, at den reaktive gø adfærd den virker.

Ergo, din hund er blevet forstærket/belønnet for gøadfærden.


Og herfra kan det hurtigt ekskalere til uanede højder.

Og tro mig, I’ve been there, done that (før jeg blev klogere ).


Du skal vide, at hvis din hund får lov til at “Fence guarde”, så opbygger den et kæmpe stress niveau omkring det. Hver eneste gang, der er en gø episode, så stiger din hunds stress niveau og hver eneste gang, den får lov til at gø langs hegnet, øver den sig i den uhensigtsmæssige adfærd.

Så det er på ingen måder godt for din hund.


Vi er også nødt til at kigge indad. Det er så dejligt nemt, bare at kunne lukke hunden ud i haven og lade den “passe sig selv”. Men det er bare ikke en god idé og slet ikke, hvis du bor i at villa kvarter. Men tro mig, det kan også være et problem på landet.

Så vær der for din hund, lad den ikke øve sig i gø adfærden. Brug evt, management, hvor hunden ikke fysisk kan komme til, at udvise go adfærd langs have hegnet.


Og til sidst, vil jeg slå er slag for dem der aktuelt, går på den anden side af hegnet.


Jeg har to hunde. Den ene (min tæve) er desværre en frygtsom sjæl. Og hvis vi går forbi et sted, hvor en hund går amok på mine hunde bag hegnet, bare fordi vi går forbi, så bliver hun virkelig bange. Og selvfølgelig, eftersom hun er i snor, vil hun reagere med forsvar. Hun kan jo ikke komme væk, hvilket jeg ved, at hun allerhelst vil. OG så sker der jo ikke mindre, end af min ellers meget søde hanhund, Gary også går i forsvar. For han er altid klar til at beskytte følsomme Audrey.


Så er der kaos…


Så tænk det, når din hund gør langs hegnet. Det er virkelig stressende for din egen hund og faktisk kan det være ret svært på den anden side af hegnet.


Behøver jeg at sige, at jeg kan hjælpe…

 
 
 

Kommentarer


bottom of page